SEO tekster

Sæt kvaliteten og dine kunder i højsædet

For at ranke på et udvalgt keyword, skal det integreres professionelt i teksten på din hjemmeside. Som regel vil du få brug for en specialopbygget side (en landingpage), der er optimeret til dette keyword. Men det må aldrig gå ud over kvaliteten af teksten. Alt for mange skriver stadig SEO tekster primært til søgemaskinerne og pynter så lidt på sproget for også at imødekomme læserne. Det er en totalt forfejlet strategi. Dels sender de stereotype SEO tekster et helt forkert signal til dine læsere om, at søgemaskinerne er vigtigere end dem. Dels er Google m.fl. blevet betydeligt mere intelligente i deres ratingkriterier – de lader sig ikke længere snyde af et massivt genbrug af keywordet.

SEO tekster der tænder både læserne og søgemaskinerne

Dit website er dit ansigt udadtil. Det skal først og fremmest inspirere, underholde og motivere dine læsere. Og det er præcis det, gode tekster kan. De fanger, fastholder og fremprovokerer reaktioner – får folk til at føle, tænke og handle. Når kunderne føler sig godt behandlet og får de rette informationer, så vækkes interessen heldigvis også hos søgemaskinerne. Med nogle enkle tilpasninger, der fokuserer på de nøje udvalgte keywords, er det let at optimere SEO effekten. Som erfaren tekstforfatter er jeg i stand til at tage udgangspunkt i den centrale viden om dine kunder og produkter og skrive SEO tekster, så de fanger dine læsere og pleaser søgemaskinerne. Mit SEO fokus er på at skabe langsigtede resultater: flere glade kunder, et stærkere brand og en betydeligt bedre ROI for din virksomhed.